JULEGAVER
Med julegaveprojektet ønsker FCM Samfund at give økonomisk trængte familier den hjælpende hånd, der skal give børnene muligheden for at blive en del af en forening – og derved en del af de sunde, livgivende fællesskaber, der er med til at fremme livskvaliteten for både børn og deres familier.
ANSØG OM JULEGAVE HER: https://www.fcmsamfund.dk/julegaver/
Formål
FCM Samfunds arbejde med uddeling af julegaver har til formål at hjælpe familier i en økonomisk trængt situation omkring jul. Målet er at give så mange børn og unge som muligt adgang til en fodboldklub, hvor man møder stærke sociale relationer og fællesskaber – her møder man nye venner og bidrager til et stærkt lokalt miljø.
Hvorfor?
Der ligger en stor identitetsfølelse i at være en del af et hold, og vi tror på, at vi ved at være sammen som mennesker udvikler os.
At være økonomisk trængt kan betyde, at man vælger foreningslivet og sporten – og derved fællesskaberne og det sunde alternativ – fra. Vi ønsker, at børnene skal ud i foreningerne. De skal ud og dyrke idræt og spille fodbold med deres kammerater. Fællesskab, sociale aktiviteter og muligheden for at se rollemodeller og selv at være rollemodel har vist sig at have betydning for børn og unges trivsel og mod på at komme videre i livet og i uddannelse og job.
Børnene skal i centrum og ind i trygge rammer, hvor de kan opbygge det netværk, der skal præge dem i fremtiden.
Hvordan?
Vi giver økonomisk trængte familier den hjælpende hånd, der skal give børnene muligheden for at blive en del af en forening – og derved en del af de sunde, livgivende fællesskaber, der er med til at fremme livskvaliteten for både børn og deres familier.
Julegaverne indeholder sportstaske, træningstøj, fodbold støvler, fodboldstrømper, drikkedunk og vigtigst af alt, muligheden for et års gratis medlemskab og kontingent til en lokal fodboldklub.
I samarbejde med DGI kan den lokale klub søge om tilskud til kontingentet, så hvert enkelt barn har mulighed for at deltage i den lokale klub, møde venner og være en del af et lokalsamfundet og fællesskabet i fodboldklubben.
Mål
Målet er, at så mange som muligt bliver en del af en fodboldklub og derved får nye venner. Vi ønsker også, at familien bag bliver integreret i foreningslivet – måske som træner eller bare som en glad forælder.